Smarte tips til havearbejde

Det ville være løgnagtigt at påstå, at en stor grøn have ikke optager mange timer af boligejeres fritid, såfremt haven ikke skal ligne et forsømt krat. Det kræver tid at få en velplejet og smuk have, men det behøver ikke tage lige så lang tid, som nogle mennesker kan frygte.

Elsker du at tilbringe din fritid på alt andet end havearbejde, eller skal mængden af havearbejde blot minimeres, kan du med fordel lære følgende tips og tricks at kende. 

Acceptér eller minimér ukrudtet 

Ønsker du at bruge mindre tid på din have, bliver du nødt til at sænke dine forventninger til, hvor stringent haven skal se ud. Det er tidskrævende at gå og nusse omkring nyudsprungen ukrudt, der vokser med hastige skridt, derfor kan du med fordel begynde at acceptere, at ukrudt er en fast bestanddel i haven.

Dog behøver du ikke blot læne dig tilbage og lukke øjnene for havens ukrudt, da du kan optimere haven med redskaber, der kan holde ukrudtet i skak. Lav barrierer for ukrudtets vækst, der enten kan bestå af kantafgrænsning eller bunddækkende planter. 

Mindre græs mere fliser

Selvom en grøn, velholdt græsplæne er en fryd for øjet, kommer dens smukke udseende ikke uden arbejdstimer. En græsplæne skal slås regelmæssigt, hvilket er tidskrævende og kan være hårdt arbejde. Af denne grund kan det være en god idé at overveje, om arealet i haven med græs skulle minimeres til fordel for et mindre tidskrævende underlag.

I stedet for en stor græsplæne kunne du lægge fliser på dele af området, så du får mindre havearbejde at forholde dig til. Derudover kunne fliserne også danne grundlaget for et nyt, hyggeligt område i haven, hvor du kunne sætte dig med en kop kaffe og nyde naturens beroligende melodier for en stund. 

Flere ensartede planter

Føler du, at du ikke kan finde tiden til at pleje og passe bedene i haven, er det smart at plante flere af den samme slags. På den måde skal du ikke konstant være opmærksom på, om en bestemt type af plante vokser på et for stort areal. Desuden er valget om mange ensartede planter ikke kun en praktisk fordel, for æstetisk kan det også give ro og være en fryd for øjet. 

Populære artikler